Forleden dag, i en samtale med en teenager, kom vi uundgåeligt ind på emnet skole. Jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvad han kan lide og ikke kan lide, hvad der motiverer ham, eller tværtimod, hvad der dræner ham. Blandt hans svar var der ét, der blev hængende hos mig: „Jeg hader matematik, fordi det stresser mig. Og stress er ikke godt.”
Denne enkle og ærlige udtalelse fik mig til at reflektere. Vi definerer ofte det gode som fraværet af det onde, lykke som fraværet af tristhed – og i samme logik ender vi med at se trivsel som en tilværelse uden stress. Men er stress virkelig vores indre balances fjende?
Hvad er stress egentlig?
Stress er kroppens naturlige reaktion på pres eller trusler – virkelige eller opfattede. Det kan mærkes fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt og påvirker den måde, vi fungerer på i hverdagen.
Fysisk stress opstår som følge af en overdreven belastning af kroppen: intens fysisk anstrengelse, utilstrækkelig søvn, ubalanceret kost eller en fysisk lidelse. Kroppen reagerer med træthed, smerter, nedsat immunforsvar og andre advarselssignaler.
Psykisk stress, derimod, kommer af en overbelastning af sindet. Det kan være forårsaget af eksterne faktorer (eksamener, socialt pres), men også af vores indre kampe – som frygten for at fejle, angsten for andres vurdering eller følelsen af isolation.
Hvorfor opstår stress?
Stress udløses ikke kun af en udfordring i sig selv, men af overskridelsen af en grænse – når vi bliver presset ud af vores komfortzone, det velkendte rum hvor vi føler os trygge. Det, der for nogen er en helt almindelig situation, kan for andre være en overvældende udfordring.
Alligevel er stress ikke altid negativt. Det har en funktionel rolle: det aktiverer vores indre ressourcer, advarer os, motiverer os til at handle eller beskytte os selv.
Når stress bliver en allieret
Det kan være svært at acceptere tanken om, at stress kan hjælpe os med at udvikle, men i afbalancerede mængder bliver stress en katalysator for personlig udvikling.
Ligesom muskler vokser og bliver stærkere, når de udsættes for vedvarende belastning, tilpasser vores psyke sig og udvikler sig, når den udfordres. At gå igennem svære tider kan bringe uventede indre resurser frem – og udtrykket „hårde tider skaber stærke mennesker” rummer en dyb sandhed.
Derudover kan sund stress motivere os til at blive mere organiserede, lære at prioritere, forstå vores grænser og udvikle effektive strategier til at håndtere pres.
Vi kan ikke fjerne stress fuldstændigt fra vores liv – og det ville heller ikke være sundt. Men vi kan forstå det, håndtere det og bruge det til vores fordel. Netop derfor er stress ikke altid en forhindring, men ofte et naturligt trin i den følelsesmæssige og personlige modningsproces.
Når vi lærer at se det som et signal og ikke som en trussel, og håndterer det bevidst, bliver stress ikke blot tåleligt, men værdifuldt. Det er en besværlig, men uundværlig partner på vores vej mod en mere afbalanceret og robust version af os selv.